Skip to main content

Privatleasing

Leder du efter din næste bil? Prøv privatleasing hos Santander.

Illustration av en röd bil.

Valg af bil

Du vælger bil inkl. årlige kilometer og eventuelt ekstraudstyr hos en bilforhandler, som har et samarbejde med os.

Kreditgodkendelse

Vi foretager en kreditgodkendelse, hvor du efterfølgende får en kontrakt som du skal underskrive.

Udlevering af bil

Efter førstegangsydelsen er betalt, får du din nye bil udleveret hos bilforhandleren.

Illustration på liten gul bil

Hvorfor skal jeg vælge Santander privatleasing?

Er du på udkig efter en ny bil? Hvorfor ikke overveje Santander privatleasing? Det er nemt, enkelt og billigt.

  • Ingen overraskelser i dit bilbudget
  • Mulighed for at inkludere service på bilen i leasingaftalen
  • Du skal ikke tænke på, at bilen skal sælges​
  • Du kan igen få en ny bil efter kontraktens udløb

Hvad betyder privatleasing?

Privatleasing betyder, at du lejer en bil for en aftalt månedlig ydelse i en afgrænset periode, hvorefter du afleverer bilen tilbage. Med privatleasing får du mulighed for at køre i en ny og større bil for en fast månedlig ydelse, og det er overordnet set en let og forudsigelig måde at have en bil på.

Omvendt så giver et billån dig andre fordele, som eksempelvis friheden til at køre så langt du ønsker.

Hvem henvender privatleasing sig til?

Om du skal vælge privatleasing af bilen eller selv eje den, afhænger meget af din situation og dine behov. Du bør overveje de enkelte fordele og ulemper, der er ved henholdsvis privatleasing og et billån.

Generelt er privatleasing en god mulighed for dig, hvis du kan forudsige dit kørselsbehov og kørselsmønstre et par år ude i fremtiden, så du kan overholde det aftalte kilometerantal i leasingaftalen. Det kan nemlig blive dyrt med overkørte kilometer.

Dertil bør du i dine overvejelser ikke kun tænke på prisen, men også på, hvor meget tid du vil bruge på bilhandlen.  

Typisk er privatleasing ofte for personer eller familier, som ikke har hverken råd eller lyst til at betale de mange tusinde kroner, som det koster at købe en ny bil. Derudover er leasing også populært for dem, som gerne vil køre i en luksusbil i en periode, uden at de skal betale alt for meget for at eje den.

Privatleasing er en finansieringsform, der henvender sig til mange. Du kan også finde brugte leasingbiler. Det hele handler om netop den situation, som du befinder dig i.

Undgå uforudsete udgifter med en leaset bil

Generelt har du et større udvalg af biler at vælge mellem, hvis du har købt bilen sammenlignet med privatleasing. Du har også adgang til et aktiv, som du kan sælge, hvis du får brug for pengene. Dog er det typisk sværere at lave et budget for dine omkostninger, når garantien på bilen udløber.

Dette problem har du ikke ved en privatleasingaftale, hvor vedligeholdelsesudgifterne er dækket. Dertil kan du nemt opsige leasingaftalen, som dog oftest har et opsigelsesvarsel. Med privatleasing får du blandt andet disse fordele:

  • Du kender dine månedlige omkostninger i hele leasingperioden, hvis du overholder det årlige antal kilometer, og hvis bilen ikke tager skade.
  • Mulighed for at inkludere service på bilen i din leasingaftale.
  • Lavere udbetaling på leasingbilen end ved køb af bilen.

Hvad koster privatleasing?

Prisen for en leasingbil afhænger af flere aspekter, men det er muligt at lease en bil for helt ned til 1.500 kroner om måneden i leasingydelse.

Din samlede pris for at lease en bil udgøres af summen af førstegangsydelsen samt den faste månedlige leasingydelse. Førstegangsydelsen er det beløb, som du betaler, når du henter din nye bil.

Når du udregner prisen på din leasingbil, så skal du også huske at medregne øvrige udgifter som forsikring, miljøafgift, brændstof og eventuelt vinterdæk. De øvrige udgifter afhænger af din specifikke leasingkontrakt.

En fordel ved privatleasing er, at førstegangsydelsen er meget lavere, end hvis du skulle købe bilen via et billån. Dermed er det både billigere og lettere at komme i gang med at lease en bil.

Når du privatleaser hos Santander, så aftaler du også, hvor lang en periode du gerne vil lease bilen i. Typisk ligger en leasingperiode på 36 måneder. 

Du kan altid kontakte vores kundeservice på leasing@santanderconsumer.dk eller ringe til os på 70 23 58 58 hverdage fra 10.00-16.00.

Environment: Stage 🢒Country: Denmark 🢒Frontend Build: 20241125.1 Backend Build: 2.0.366