Skip to main content

Leasing til erhverv

Vi tilbyder leasing til erhvervskunder.

Illustration av en bilnyckel och en lila bil som nyckelring

Leasing af biler til erhverv

Vi tilbyder vores leasingprodukter med varierende størrelse af udbetaling, da dette afhænger af den enkelte erhvervskundes bonitet, som bliver vurderet ved hver enkelt ansøger.

Erhvervsleasing er et godt og meget anvendt produkt, idet der her ikke bindes mange penge i bilen - penge som i stedet kan anvendes til andre formål i virksomheden.

Skal du have en ny firmabil, så kan Santander hjælpe dig igennem hele processen.

På grund af de gældende skatteregler vil et valg altid tage udgangspunkt i virksomhedens økonomiske og likviditetsmæssige situation.

Som erhvervskunde kan du altid spørge din forhandler om et tilbud på såvel købekontrakt som leasing. 

Skal du lease din nye firmabil?

Hvorvidt du skal eje eller lease din næste bil handler i høj grad om, hvor længe du vil have bilen, og hvor meget du planlægger at bruge bilen til dagligt.

Erhvervsleasing er en god mulighed for dig, der ønsker en ny bil, som du planlægger at køre mellem 15.000 og 25.000 kilometer om året. Hvis du også gerne vil skifte bilen ud med jævne mellemrum, så kan leasing frem for et billån være den rette finansiering af bilen for dig. Hos Santander tilbyder vi også billån til erhverv.

Benytter du dig af erhvervsleasing som finansiering af din næste firmabil, så vil du ofte have et meget præcist billede af dine månedlige udgifter til bilen. Hvis du ejer bilen, så kan du i højere grad risikere uforudsete udgifter.

Når du leaser, så ejer du ikke bilen, men du har fuld brugsret over den. Ligeledes er du ansvarlig for bilen, og du skal stå for vedligeholdelsen i hele leasingperioden. Efter endt leasing skal bilens stand være god.

Når du indgår en leasingaftale, så er der visse krav, du skal opfylde. Kravene varierer, men du skal kunne dokumentere, at du kan betale den faste månedlige ydelse. 

Husk, at nærlæse kravene for din leasingaftale nøje. Der kan være særlige forhold, som du skal være opmærksom på - eksempelvis hvis du vil have leasingbilen med til udlandet.

Dertil skal bilen også godkendes, før du kan lease den, men dette er dog typisk ikke et problem.

Bil og MC - Undgå ubehagelige overraskelser Vær forberedt når du afleverer leasingbilen - Istock.jpg

Sådan beregner du den månedlige leasingydelse

Den månedlige leasingydelse er vigtig at undersøge, hvis du gerne vil gøre brug af erhvervsleasing. Den månedlige ydelse afhænger først og fremmest af bilens nyværdi. Det betyder således, at eksempelvis en Porsche er dyrere at lease end en Ford.

Leasingydelsen bliver også påvirket af andre faktorer som udbetaling, kørselsmønster, ejer- og vægtafgift samt restværdien af leasingbilen ved leasingaftalens ophør:

  • Udbetalingen - også kaldt førstegangsydelsen - ligger typisk på 10% af bilens købesum, men dette kan variere. Det er værd at gøre opmærksom på, at udbetalingen ikke er et depositum, så du får ikke pengene igen, når du afleverer leasingbilen.
  • Du aftaler antallet af kilometer i forbindelse med udformningen af leasingaftalen - dette er ofte på mellem 15.000–25.000 kilometer om året. Jo højere antallet af kilometer er, jo højere vil den månedlige ydelse ligeledes være.
  • Ejer- og vægtafgiften bliver fastlagt af staten, og den varierer afhængigt af bilens alder, energivenlighed og vægt.
  • Restværdien er den forventede værdi af det leasede aktiv ved leasingaftalens udløb.

Hvad er fordelene ved erhvervsleasing?

Der er mange fordele ved at lease din næste firmabil, men først og fremmest kan du med en leasingaftale få mere luft i din økonomi. Erhvervsleasing er både for offentlige og private virksomheder, og uanset om virksomheden har brug for en enkelt firmabil eller en hel flåde af firmabiler.

Hvis du vælger at lease, så undgår du at binde likviditet i din virksomheds firmabiler. Det vigtigste er, at du finder den helt rette leasingløsning, der passer dig, så du får mest muligt ud af din aftale.

Her er fordelene ved erhvervsleasing:

  • En fast, månedlig leasingydelse.
  • Ingen ekstraomkostninger ved valg af operationel leasing.
  • Fradrag på både leasingydelsen og moms.
  • Fuld brugsret over firmabilen.

Hos Santander tilbyder vi også privatleasing til vores kunder.

Beskatning af din erhvervsleaset bil

Du skal betale skat af din firmabil, der svarer til 24,5% af bilens værdi op til 300.000 kroner og 20,5% skat af bilens resterende værdi. Derudover skal du betale et miljøtillæg, der ligger på 250% af den årlige ejerafgift - denne fastsættes efter, hvor brændstoføkonomisk bilen er.

Hvis du kører privat i en bil, som din arbejdsgiver har stillet til rådighed for dig, så har du såkaldt “fri bil til rådighed” (firmabil). Det skal du betale skat af.

Reglerne for beskatning af fri bil er følgende:

  • Hvis du har fri bil til rådighed, skal du betale skat af en given procentdel af bilens værdi inklusiv et miljøtillæg.
  • Det har ikke betydning, hvor meget du kører i bilen.
  • Din arbejdsgiver sørger for, at det kommer med på din årsopgørelse, og at du så får betalt skat af bilen.
  • Du kan også selv skrive det på din forskudsopgørelse. Så betaler du skatten løbende gennem året.

Hvordan beregnes beskatningsgrundlaget for erhvervsleasing?

Beskatningsgrundlaget er individuelt for hver enkelt leaset bil, som bliver beregnet forskelligt afhængigt af bilens alder.

Hvis bilen er indregistreret for under tre år siden, beregnes beskatningen ud fra nyprisen og ekstraudstyr. Hvis bilen er indregistreret for over tre år siden, så beregnes beskatningen ud fra handelsværdien og anskaffelsesværdien.

Ved erhvervsleasing af biler, der er ældre end tre år har lignede udbudte modeller således betydning for, hvad din beskatning bliver. Beskatningen vil så variere afhængig af de aktuelle markedsforhold.

Er du interesseret i at erhvervslease din nye bil hos Santander, så skriv til os allerede i dag på kundeservice@santanderconsumer.dk eller ring til os på 70 21 90 11 hverdage fra 09.00-16.00.

Environment: Stage 🢒Country: Denmark 🢒Frontend Build: 20241125.1 Backend Build: 2.0.366