Skip to main content

Debitor

Hvad er en debitor?

En debitor er en person, en forretning eller et hvilken som helst type selskab, der har en gæld til en kreditor. At være debitor betyder i praksis, at man skylder penge væk. Oftest vil det være penge, som en debitor skal betale til en kreditor. En kreditor er derfor også en juridisk eller privat person, men som modsat har et udestående hos debitoren. Med andre ord definerer debitor og kreditor de forskellige roller i en gældsrelation.

Hvornår bliver man en debitor?

Man bliver en debitor, når man står i gæld til en anden part. Debitor kan inddeles i to hovedgrupper:

  • Pengedebitor
  • Realdebitor

Hvis du har en gæld i penge til en anden, hører du under kategorien pengedebitor. Dette kan for eksempel være til din bank eller til en ven. Hvis du derimod skylder noget andet, som ikke er penge, så er du en realdebitor. Der er ikke den store forskel på disse to typer hovedgrupper, men det kan dog have en betydning i praksis.

Hvornår er jeg ikke længere en debitor?

Du er fri for gæld, når du har betalt det beløb, du skylder eller har leveret den vare eller service, som du har forpligtet dig til at levere. For mange mennesker kan det tage flere år at slippe for gældsbyrden.

Hvis du eksempelvis har fundet dit drømmehus og skal tage et realkreditlån, kan du forvente at være gældsat i 25-30 år, hvilket er den sædvanlige løbetid for sådanne lån. I de fleste tilfælde vil det dog ikke påvirke din dagligdag, at du er gældsat. Det bliver kun relevant, hvis du skal låne et stort beløb til en ny investering. Her kan det være svært at låne, hvis du allerede har en stor gæld. Læs mere om gældsfaktor her.

Hvad er Debitor Registret?

Begrebet debitor kan ofte få en negativ klang, da det kan lede tankerne hen på Debitor Registret. Dette register fungerer på samme måde som RKI, idet det er en oversigt over folk, der ikke har været i stand til at betale deres regninger til tiden.

Begge disse registre drives af forskellige selskaber, men formålet er det samme. Man kan kun havne i disse registre, hvis man har undladt at betale sine gældsposter i en længere periode. Før du bliver registreret, vil du altid blive informeret via en skriftlig meddelelse.

Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte os her.

Environment: Stage 🢒Country: Denmark 🢒Frontend Build: 20241125.1 Backend Build: 2.0.366