Skip to main content

Hvor meget skal jeg sætte ind om måneden på min opsparing?

Mere er selvfølgelig bedre end mindre, når det gælder en opsparing, men hvordan finder du det rigtige beløb at sætte ind? Få svaret her.

Start med at lægge et budget. Sådan lyder opfordringen fra eksperterne, når samtalen falder på, hvor meget man bør sætte ind på en opsparing.

Sagen er, at beløbet er dybt afhængigt af din individuelle situation – både økonomisk og personligt. Det forklarer Casper Grønholdt, der er indlånsansvarlig hos Santander Consumer Bank.

Læs også: »Det sværeste ved at spare op er at sige nej« – Sådan har 15-årige Isabella sparet 35.000 op

»Beløbet kommer an på din alder, hvor du er i dit liv og din indtægt, for du skal selvfølgelig have penge nok til de faste udgifter og til supermarkedet, men du behøver ikke have en overflod,« siger han.

Det handler derfor om at finde en procentsats, du kan undvære på månedsbasis, og sætte den i en opsparing.

»Læg et budget, der skaber et realistisk overblik over, hvor meget du kan undvære og stadig have til dagligdagen,« siger Casper Grønholdt.

Vil du blive klogere på at lægge et budget? Klik her.

Fastsæt beløbet, og gør det til en vane at overføre det samme beløb hver måned. Til det formål kan du overveje at sætte netbanken op til selv at overføre beløbet efter hver lønudbetaling. På den måde er du sikker på, det bliver gjort.

Læs også: Hvordan finder jeg den bedste opsparingskonto?

Tænk på dit mål

Hvad du skal bruge din opsparing til og hvornår har også betydning for, hvor meget du bør sætte ind. Laver du en plan over de ekstraordinære udgifter, du skal betale over en længere periode på for eksempel fem år, giver det et overblik over, hvor mange penge du skal spare op, og hvornår du skal bruge dem.

Hvis din netbank tillader det, kan du sågar dele opsparingen op på forskellige konti, og på den måde holde øje med, hvor langt du er fra at nå de enkelte mål. Samtidig virker det som en stor motivation at sætte specifikke mål for din opsparing.

Læs også: Hvornår giver det mest mening at starte en opsparing?

Denne løsning skal du vælge

Sparer du op til noget, der ligger inden for en kort tidsramme på eksempelvis under to år, eller til uforudsete udgifter, er en almindelig indlånskonto et godt valg. Her har du nemlig adgang til din opsparing når som helst, til gengæld er renten ikke noget at skrive hjem om, hvis der overhovedet er nogen.

Hvis du i stedet vil spare større beløb op over en længere periode, kan du overveje en decideret opsparingskonto, som binder pengene i en periode, eksempelvis to-tre år af gangen, men giver en lidt højere rente.

»Typisk handler renten dog mest om inflationskontrol. Den sørger for at reducere tabet af værdi, mens pengene står på kontoen, men vil ikke forøge opsparingens værdi,« fortæller Casper Grønholdt.

En sådan konto vil typisk have et minimumsbeløb, du skal sætte ind på kontoen. Det varierer fra bank til bank, men minimumsbeløbet kan eksempelvis lyde på 100.000 kr.

Et beløb af den størrelse vil muligvis kunne vokse, hvis man investerer i aktier eller obligationer, men du løber en risiko, som du helt undgår på en opsparingskonto. Dernæst viser erfaringer, at en investering har større chance for afkast på lang sigt, hvorfor en opsparingskonto kan være en bedre løsning, hvis du kun har få år før pengene skal bruges.

Opsparingskontoen er med andre ord løsningen for den, som ikke er risikovillig, og som gerne vil have nemmere adgang til sin formue, eller den som gerne vil have et alternativ til en konto, hvor der slet ingen rente er.

Santander er bedst i test

Vidste du, at Forbrugerrådet Tænk har kåret Santanders opsparingskonti som bedst i test? Læs mere her  

Environment: Stage 🢒Country: Denmark 🢒Frontend Build: 20241125.1 Backend Build: 2.0.366