Skip to main content

Hvornår giver det mest mening at starte en opsparing?

Man skal altid have en opsparing, lyder et af mange gode ekspertråd om opsparing. Bliv meget klogere her i artiklen.

Rejser, videreuddannelse, bolig, ny bil, bryllup eller en konfirmation er blot nogle af mange gode grunde til at starte en opsparing.

Og spørger man en ekspert, skal man faktisk altid sørge for at have en opsparing.

Er du i den situation, at du skylder penge, kan det imidlertid føles lidt mærkeligt at lægge penge til side i stedet for at betale mere af på lånet.

Du har måske en opsparing – men hvad skal du så bruge den til?
Få økonomisk vejledning i: Hvad er det klogt at spare op til?

 

»Hvis man har et lån med en høj rente, så skal det selvfølgelig afvikles så hurtigt som muligt, men ud over det mener jeg, at man altid skal have en opsparing,« fortæller økonomisk mentor Lone Eriksen.

Der er nemlig menneskelige fordele ved at spare op, også selvom det er meget beskedne beløb.

»Jeg har haft adskillige kunder, der er gældsatte, men bare det at sætte 100 kr. til side om måneden, det gør noget positivt ved mennesker og deres forhold til økonomi.«

Ifølge den økonomiske mentor er ens økonomi en afspejling af, hvem man er, og derfor er det vigtigt, man ikke kun ser “røde tal”.

Kan man blive for gammel til, at det giver mening at lave en opsparing?
Læs med i: Er det for sent at starte en opsparing?

 

»Hvis du går ind på din netbank, og der kun er "røde tal", så kan det opleves som et udtryk for, at du er i underskud i dit liv. Hvis du på trods af din gæld sparer lidt op, så giver det en følelse af overskud i dit liv,« forklarer Lone Eriksen.

Opsparing reducerer tab

En opsparing er ikke en investering, den bliver ikke mærkbart større af sig selv, for indlånsrenten forøger ikke din formue.

Renten ligger på et niveau, hvor den kun reducerer værditabet fra inflationen. Ved at sætte dine penge på en opsparingskonto, sikrer du altså delvist dine penge mod at tabe værdi, men du forøger ikke formuen ud over de penge, du selv sætter ind.

Til gengæld er opsparingen mere tilgængelig end en investering. Du kan “låse” din opsparing i en periode, typisk to til tre år, hvor du ikke kan trække penge ud af kontoen, men sammenlignet med en investering i aktier eller obligationer, er bindingen kortsigtet.

Santander Consumer Bank er bedst i test

Vidste du, at Forbrugerrådet Tænk har kåret Santander Cosumer Banks opsparingskonti som bedst i test? Læs mere her  

Samtidig er der, modsat en investering, ingen risiko forbundet med en opsparingskonto, så længe din opsparing ikke overstiger 745.000 kr. Op til dette beløb er din opsparing dækket af en indskudsgaranti, hvis den bank pengene står i skulle gå konkurs eller komme under rekonstruktionsbehandling.

»Opsparingen er for de ikke-risikovillige, som gerne vil have adgang til deres formue. Og hvis du sparer op til noget bestemt, kan det være en god idé at dele opsparingen op, så du kan holde øje med, hvor langt du er fra målet,« foreslår Casper Grønholdt, der er indlånsansvarlig i Santander Consumer Bank.

Hvor mange penge skal du sætte til side til opsparing hver måned?
Vi anbefaler i: Hvor meget skal jeg sætte ind om måneden på min opsparing?

Et mål for de yngre

Casper Grønholdt mener, at specielt yngre personer kan have glæde af at sætte et mål med opsparingen, for ellers kan pengene hurtigt begynde at “brænde” på kontoen, og Lone Eriksen er enig.

Det kan nemlig være en stor udfordring at komme i gang med en opsparing, og navnligt at holde kadencen og ikke lade sig friste af gode tilbud, fortæller den økonomiske mentor.

»Det er en kæmpe forandring at komme i gang, hvis man ikke har været vant til at spare op. Det er lidt det samme som en kostomlægning eller at stoppe med at ryge. Man skal hele tiden være bevidst om, hvorfor man gør det,« siger Lone Eriksen.

Environment: Stage 🢒Country: Denmark 🢒Frontend Build: 20241125.1 Backend Build: 2.0.366