Beløb, der bliver trukket fra dit kort, som du ikke kender til. Beløb, der bliver trukket mere end én gang. Beløb, der er højere end aftalt, og varer, der aldrig bliver leveret. Det er blot nogle af de typer svindel, som foregår i dag.

Lykkes det svindlere at opsnappe dine betalingsoplysninger, kan de købe varer, som er nemme at sælge videre, og på den måde få kontanter i hånden ved at misbruge dit kort.

Guide: Her er, hvad du skal gøre, hvis dit betalingskort er blevet misbrugt.

Sker det for dig, skal du selvfølgelig få spærret dit kort så hurtigt som muligt, men hvad sker der ellers? Får du nogensinde dine penge tilbage, og af hvem får du dem?

Vi har snakket med Michael Møller fra Santander, der er product manager for betalingskort, for at få afdækket detaljerne i, hvad der sker, hvis nogen misbruger dit kort.

»Med de nye regler, der er trådt i kraft, er du kun ansvarlig for beløb op til 375 kr. Beløb derover bliver som udgangspunkt dækket af banken, hvis du har handlet hensigtsmæssigt,« forklarer han.

Banken dækker, men...

Normalvis skal du selv dække op til 375 kr., hvilket kan ses som en slags selvrisiko, du kan risikere at betale, hvis du ikke har passet godt nok på dine oplysninger. Hvis du for eksempel har “hjulpet” svindlerne ved uagtet at have gjort din PIN-kode tilgængelig, skal du selv dække op til 375 kr. af det tabte beløb.

PIN-koden er personlig, og det er dit eget ansvar at sørge for, at ingen andre kender den. Hvis nogen har opsnappet dén, bliver du derfor pålagt en del af ansvaret for misbruget.

Mobilbetaling er let og hurtigt – men husk sikkerheden!
Vi guider i: Sådan betaler du sikkert med mobilen

Selvrisikoen er altså et beløb, som du ikke får erstattet, og det fastsættes ud fra en vurdering af din adfærd og i hvor høj grad, du har handlet forsvarligt. Under normale omstændigheder er selvrisikoen dog maksimalt på 375 kr., men hvis du har båret dig særligt uforsvarligt ad, stiger selvrisikoen.

Hvordan har svindleren fået fat i oplysningerne?

Det er dit ansvar at gøre, hvad der er muligt for at forhindre, at nogen får fat i dine betalingsoplysninger. Oplyser du for eksempel din PIN-kode til andre eller sender dine betalingsoplysninger til venner over sociale medier, handler du uforsvarligt, og det får altså konsekvenser for, om banken erstatter dit tab, og hvor meget du selv skal dække.

Få en ekspert bedste råd til at handle sikkert på internettet.
Læs med i: Sådan undgår du identitetstyveri på nettet

»Det betyder rigtig meget, hvordan svindlerne er kommet i besiddelse af dine kortoplysninger, men i nogle tilfælde ved man ikke hvordan, for det kan være sket i en webshop for flere måneder siden, og så er det ikke så nemt at finde ud af,« siger Michael Møller.

Derfor er det vigtigt, du altid holder øje med transaktionerne på dine kort og er opmærksom, når du handler online.

»Er der ikke et hængelås-ikon i adresselinjen, som viser, at det er et “secure-site”, så skal man i hvert fald lade være med at gennemføre en transaktion,« siger product manageren, som anbefaler, at man spørger i sin omgangskreds og på sociale medier, om der er nogen, der kender webshoppen.

»Det er den bedste måde til at finde ud af, om noget er reelt,« fortæller Michael Møller.

Giv din bank besked

Det er meget vigtigt, at du får spærret dit kort og tager kontakt til din bank så hurtigt som muligt, efter du har opdaget misbruget. Hvis du venter med at spærre kortet, kan misbruget fortsætte, og samtidig stiller du dig i en situation, hvor banken kan argumentere for, at du har handlet uansvarligt, og så snakker vi et noget andet beløb i selvrisiko.

Hvis svindlerne har brugt din pinkode, og du ikke har givet banken besked rettidigt, kan selvrisikoen stige helt op til 8.000 kr., hvilket betyder, at du ikke får erstatning for misbrug op til 8.000 kr., og de penge derfor vil være tabt.

Når først du har givet banken besked, er det op til dem at stoppe misbruget, og derfor hæfter banken for eventuel yderligere misbrug.

»Har der været autoriserede transaktioner, efter spærringen er foretaget, står banken inde for det,« oplyser Michael Møller.

Del ikke din pinkode

I sjældne tilfælde kan din selvrisiko være ubegrænset. Du får dermed ikke erstattet dit tab og må blot acceptere, at pengene er tabt. Dette sker dog kun, hvis banken kan bevise, at du selv har oplyst PIN-koden til misbrugeren, og at du burde have vidst, eller faktisk vidste, at et misbrug kunne finde sted.

»Den vigtigste pointe er, at det kun er dig, der kender dine betalingsoplysninger. Men ofte kender ægtefællen dine oplysninger, og allerede dér har du kompromitteret dine oplysninger og dermed sikkerheden,« siger Michael Møller.

Selvom det kan være praktisk at kunne sende nogen ud og handle på dine vegne, og i den forbindelse opgive din PIN-kode, er det altså grundlæggende en dårlig idé rent sikkerhedsmæssigt.

»Den mest almindelige form for misbrug er desværre familiemedlemmer, der går ind og misbruger et kort, som de har adgang til,« fortæller han.

For at undgå, at nogen opsnapper din PIN-kode, kan du med fordel bruge et kort med kontaktløs betaling.

»Kontaktløs betaling er faktisk en fordel, fordi man ikke kan aflure PIN-koden. Ældre, som tilhører den mest udsatte gruppe, er nu meget bedre stillet, fordi de ikke skal huske eller indtaste en PIN-kode,« mener Michael Møller.

Hvad gør du, hvis du ikke kan afdrage på dit lån?
Læs vores guide til, hvordan du kan forsikre dine afdrag.

Svindlere har god tid

Hvis dine kortoplysninger er blevet opfanget eller afluret over internettet, går der typisk flere måneder, fra svindlerne har fået fat i oplysningerne, til de gør brug af dem. Dermed er din eventuelle mistanke forduftet, og du er måske mindre opmærksom på bevægelserne på dine konti.

»Der går en lang periode, uden der sker noget, og så starter de i det små, måske bare 10 kr., for at se, om kortet stadig er aktivt,« siger Michael Møller.

Dernæst køber svindlerne måske for 1.000 kr., og går den transaktion igennem, så tager misbruget fart!

»Svindlerne ved godt, at det er et lille vindue, de har til at udnytte kortoplysningerne, så det gælder om at maksimere udbyttet, mens tid er,« forklarer han.

Derfor er mange lommetyve også begyndt på ikke at stjæle hele pungen, fortæller han:

»Vi ser oftere, at folk får stjålet ét kort i stedet for hele pungen, for så går der typisk længere tid, før man opdager det. Det handler igen om, hvordan tyvene kan maksimere vinduet til at lave svindel.«