Skip to main content

Hvem ejer bilen? Sådan finder du ud af det

Et afgørende punkt, når du skal handle brugt bil, er, hvem der i virkeligheden er bilens retmæssige ejer. Her guider vi dig til, hvordan du kan blive klogere på, hvem der ejer bilen.

Hvem ejer i virkeligheden bilen? Er den sat til salg af den retmæssige ejer – altså personen, som reelt ejer bilen og ikke en tyv? Det skal du gerne være helt sikker på, når du kigger på en brugt bil.

For langt de fleste er det en god og positiv oplevelse at købe brugt bil privat, men desværre sker det også, at enkelte bliver snydt af svindlere.

Det er en oplevelse, man gerne vil være foruden, og i denne guide fortæller vi dig, hvordan du kan forsøge at komme nærmere, hvem der ejer bilen, du er interesseret i at købe, samt hvordan du tjekker den officielle nummerplade ejer. Det kan minimere risikoen for at blive snydt af en svindler.

Hvem ejer bilen? Tjek det inden du køber

Det er faktisk ikke helt så ligetil at fastslå, hvem der ejer bilen. I Motorregisteret kan man undersøge, hvem der ejer bilen, men det er kun politiet og visse synshaller, som har fuld adgang til de nøjagtige oplysninger om bilens retsmæssige ejer. Som privatperson er det bedste, du kan gøre, at forsøge at komme så tæt som muligt på at fastslå, hvem ejeren af bilen reelt er.

Heldigvis kan du få rigtig mange oplysninger om bilens nuværende ejer på en række sider online, og det kan hjælpe dig til at forstå, om bilsalget er legitimt eller ej. 

Og husk på: Et privat bilkøb er i høj grad en tillidssag, så hvis du er i tvivl om, hvorvidt en person er til at stole på, når vedkommende fortæller, at han eller hun ejer bilen, så bak ud af handlen.

Kender du reglerne for købt som beset?
 »Købt som beset«: Her er de regler du skal kende, når du laver en privat bilhandel

Sådan finder du den rigtige ejer af en bil

Når du skal undersøge, hvem der ejer en bil, skal du først og fremmest bruge bilens originale registreringsattest, som er det dokument, der viser, hvem der er den registrerede ejer af den brugte bil, som du har kig på. Når du har fundet bilens registreringsattest, skal du følge nedenstående 3 trin for at finde bilens ejer.  

Husk dog, at en bil, som bliver stjålet inklusive registreringsattest, i princippet kan omregistreres, og det er set i flere tilfælde. Derfor skal du se på, hvor længe bilen har tilhørt sælger i registreringsattesten – hvis det kun er ganske få dage eller uger, så bør du være på vagt. Især hvis sælger har oplyst dig om andet. 

Trin 1: Find oplysningerne om bilens nummerplade frem

Bilens originale registreringsattest er den sikreste måde at undersøge, hvem der ejer bilen. Men det er ikke altid, at du som køber har adgang til den originale registreringsattest på en bil, du har kigget på. Har du ikke adgang til bilens registreringsattest, kan du i stedet bruge bilens registreringsnummer, altså nummerpladen, eller stelnummeret til at finde bilens ejer.


Registreringsnummeret er som bekendt nummerpladen, mens stelnummeret er et 17-ciffer langt nummer, som alle biler er udstyret med. Normalt står det på et klistermærke på døren i førersiden eller på instrumentbrættet, så det kan ses udefra gennem forruden. Det kan også sidde på motorhjelmen eller på selve motoren. Alternativt kan du finde det på registreringsattesten.

Med enten registreringsnummeret eller stelnummeret kan du få adgang til en lang række oplysninger om den pågældende bil, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvem der ejer bilen, og om vedkommende nu også er den reelle ejer.

Trin 2: Tjek nummerplade for at finde bilens ejer

Hvad er din garanti ved privat bilhandel? Kend din rettigheder.

Når du har bilens registreringsnummer, kan du også tjekke nummerplade-ejeren online, og det kan give en god indikation af, hvem der ejer bilen. Husk at se på, hvor længe bilen har tilhørt sælgeren jf. reg. attesten – hvis det kun er ganske få dage eller uger, så bør du være på vagt.

Slå bilen op via dens nummerplade eller stelnummer her

Når du har tjekket bilens nummerplade online, skal du starte med at undersøge, om der er restgæld eller pant i den pågældende bil. Er der det, vil du kunne se navnet på den person, som hæfter for gælden på lige præcis den bil. Kan du ikke genkende navnet på personen, der hæfter for restgælden, så bør du spørge sælger, hvem personen er. Måske er der en naturligt forklaring, men hvis der ikke er det, så er der grund til at tro, at sælger måske ikke er bilens retsmæssige ejer.

Restgæld, hvad er det? Og hvordan tjekker jeg om der er restgæld i bilen? 
Læs med her hvor vi gennemgår restgæld, og viser hvordan du tjekker, om der er restgæld i bilen. 

Hvis der er gæld på lånet til bilen, og der optræder et navn i Bilbogen, kan du forsøge at slå navnet op på De Gule Sider eller på Krak.

Udfordringen kan dog være, at navnet er for almindeligt til, at det giver mening at slå op, så du ikke kan finde vedkommende på De Gule Sider eller Krak. Desuden er der også en udfordring i, at du ikke kan være sikker på, at den person, som hæfter for gælden, også er den, der ejer bilen. Omend det som oftest dog vil være det.

Hvordan fastslår du bilens ejer, hvis der ikke er gæld i bilen?

Hvis der ikke er gæld i bilen, så kan det være svært at fastslå, hvem der ejer bilen. 

Du kan prøve at spørge sælgeren, om du må se registreringsattesten, eller om vedkommende kan sende en kopi til dig, hvor vedkommende slører de allermest personlige oplysninger som f.eks. cpr.nr.

På den måde vil du kunne se, om vedkommende nu også reelt er ejeren.

»Sørg for at få oplyst og dokumenteret sælgers navn og adresse. Så ved du, hvem sælger er, og hvis vedkommende ikke tøver med at give dig sine oplysninger, er det sandsynligvis også den retmæssige ejer af bilen. Hvis det føles forkert, så er det nok, fordi det er det,« fortæller Ronni Nielsen, Key Account Manager hos Santander Consumer Bank.

Hvis ikke det er en mulighed at få en kopi af registreringsattesten, er der desværre ikke så meget, du selv kan gøre for at sikre, hvem ejeren af den brugte bil reelt er.

Derfor kan det være, du skal bruge andres ekspertise.

Lad en ekspert undersøge hvem der ejer bilen

Hvis du har det bedst med at få hjælp til at fastslå, hvem der er den retmæssige ejer af den brugte bil, som du har kastet kærligheden på, findes der gode løsninger til det.

Skal du købe ny bil? 
Læs vores guide til, hvordan du finder Danmarks billigste billån. 

Santander Consumer Bank har lavet en digital platform til private købere og sælgere af biler, som tilbyder blandt andet den service at fastslå, hvem der ejer bilen, hvis du vælger at låne penge gennem Santander for at finansiere bilkøbet.

»På den nye digitale platform kan man som køber søge om billån. Platformen består af en handelsportal, hvor køber og sælger mødes på neutral digital grund og handler bilen. Via onlineuniverset går man både som sælger og køber ind og verificerer sig ved hjælp af MitID. På den måde sikrer vi, at det er den reelle ejer af bilen, som sælger den,« lyder det fra John Harder, salgschef for Auto Direct hos Santander.

Ved hjælp af MitID kan du altså vide dig sikker på, hvem der ejer bilen, fordi både du og sælgerne har bekræftet jeres identitet.

»Vælger du at bruge sådan en platform, så har både køber og sælger indvilget i at verificere sin identitet med MitID, og det giver dig en tryghed. Hvis den ene part ikke har lyst til at handle via sådan en platform, hvor man bekræfter sin identitet, er det formentlig, fordi der er noget at skjule,« lyder det fra Ronni Nielsen.

»I det hele taget må det betragtes som et tegn på, at sælgeren – eller køberen – er til at stole på, når de er registreret på en platform med MitID,« siger han.

Det får du ud at bruge platformen:

  • Platformen verificerer både sælger og køber via MitID
  • Platformen sikrer, at den brugte bil er fri for gæld eller pant
  • Platformen hjælper med at overføre pengene til sælgeren på en sikker og tryg måde
Environment: Stage 🢒Country: Denmark 🢒Frontend Build: 20241125.1 Backend Build: 2.0.366