Hvad koster det at lease en bil? Se vores priseksempel
Ved privatleasing af en bil er den månedlige ydelse og førstegangsbetalingen de store økonomiske udskrivninger, men til gengæld har du et fast overblik over dine udgifter. Læs her, hvad det koster at lease en bil.
Hvad meget koster det dig at lease en bil, og kan det betale sig for dig? Og hvad kan du forvente i forhold til den typiske pris for leasing af bil?
Vi guider dig her til et økonomisk overblik, så du kender den præcise pris ved privatleasing af en bil og ved, hvilke udgifter der er forbundet med privatleasing af bil.
Først, hvad betaler du helt præcis for, når du leaser en bil?
Helt overordnet så handler leasing om, at du ikke ejer bilen. Det gør andre, men det er dig, der har brugsretten til bilen i en bestemt periode.
I forhold til økonomien vil det betyde, at du ikke skal bekymre dig om at købe bilen. Det har andre allerede gjort.
Inden du får nøglerne i hånden og sætter dig bag rattet af en leasingbil, skal du betale en førstegangsydelse, hvis størrelse afhænger af, hvilken bil du gerne vil lease.
Førstegangsydelsen er en vigtig faktor i forhold til at vurdere en leasingbils samlede pris. Som udgangspunkt er førstegangsydelsen lavere, jo mindre bilmodel du vil lease.
Førstegangsbetalingen for en bil i Golf-klassen ligger for eksempel ofte på omtrent 10.000 kroner.
Du skal være opmærksom på, at du ikke får førstegangsbetalingen igen, når leasingperioden ophører.
Overvejer du at privatlease din næste bil?
Guide: Sådan privatleaser du billigst.
Hvad koster det at lease? Se eksempel på pris på leasingbil
Prisen for en leasingbil afhænger af flere faktorer, men det er muligt at lease en bil for helt ned til 1.500 kr. om måneden i leasingydelse. Flere leasingselskaber tilbyder også, at man kan lease bilen for 0 kr. i udbetaling, men så vil den månedlige ydelse til gengæld være højere.
Den samlede pris for at lease en bil udgøres af summen af førstegangsydelsen plus den faste, månedlige leasingydelse. Når du udregner prisen for din leasingbil skal du huske at medregne øvrige udgifter som forsikring, miljøafgift, brændstof og eventuelt dæk. De øvrige udgifter afhænger af den enkelte leasingkontrakt.
En af de store fordele ved privatleasing er, at førstegangsydelsen er meget lavere end ved et bilkøb via et billån. Det gør det billigere og nemmere at komme igang med at lease en bil. Kort fortalt er førstegangsydelsen det beløb, som du betaler, når du henter din nye bil hos leasingselskabet, og førstegangsydelsen gør, at du billigt kan få fat i en ny bil.
»Det gode ved privatleasing er, at du har en lav førstegangsydelse. Hos os skal du for eksempel betale 4.995 kroner i førstegangsydelse for en Ford Focus. Hvis du skal ud og oprette en købekontrakt, som du typisk skal ved oprettelse af et billån, så koster det pludselig 50.000 kroner i førstegangsydelse for en bil til 250.000 kroner. Det vil altså sige, at det grundlæggende er billigere at komme i gang,« fortæller Ronni Nielsen – Leasing Manager i Santander Consumer Bank..
Når du privatleaser, aftaler du med leasingselskabet, hvor lang en periode du vil lease bilen i.
Eksempel: Pris for leasing af en bil i Ford Focus-størrelsen
- Førstegangsydelse: cirka 4.995 kroner
- Antal kilometer om året: 15.000 kilometer
- Månedlig ydelse: 3.045 kroner
- Leasingperiode: 36 måneder
En leasingperiode ligger typisk på 36 måneder.
Brug for mere info om privatleasing som finansiering?
Læs artiklen: Hvad er privatleasing?
Derudover aftaler du et bestemt antal kilometer, som du må køre i bilen i perioden.
»De samlede udgifter, som du har i forbindelse med privatleasing, er summen af førstegangsydelsen plus alle de månedlige ydelser set over hele leasingperioden plus forsikring, miljøafgift, brændstof og eventuelt dæk,« fortæller Ronni Nielsen.
Hvis du overvejer at lease, skal du først og fremmest have dannet dig et overblik over dit behov. Privatleasing giver nemlig ifølge Ronni Nielsen mest mening for dig, som har styr på, hvor lang tid du har brug for en bil, og som har et overblik over, hvor mange kilometer du skal køre i bilen i løbet af den periode.
»Der, hvor det giver mening med privatleasing, er, hvis du er nogenlunde afklaret med, hvor lang tid du skal bruge bilen, og hvor mange kilometer du kører i perioden, samtidig med at du finder et tilbud, der passer til dine behov«, fortæller Ronni Nielsen.
»Der, hvor privatleasing ikke giver mening, er, hvis du har nogle helt specielle behov, eller ikke ved, hvad dit behov er, eller at det svinger meget«, siger Ronni Nielsen.
»For nogen er det også en meget afgørende faktor at eje en bil, og så giver leasing naturligvis heller ikke mening«, siger han.
Den totale pris for leasing af bil er som nævnt summen af din førstegangsydelse samt alle de månedlige ydelser i leasingperioden.
Derudover skal du betale forsikring, grøn ejerafgift, brændstof og eventuelt dæk.
Det er især yngre mennesker i byerne, der tager det til sig, fordi det er nemt og bekvemt.
Ronni Nielsen, Leasing Manager i Santander Consumer Bank
Resten af de store udgifter til en bil – finansieringen, service, afskrivningen og sliddelene – er med i leasingaftalen.
Passer leasing til dit kørselsmønster, eller er billån i virkeligheden et bedre alternativ for dig?
Læs her, forskellen på billån og leasing.
Privatleasing af bil kan give økonomisk tryghed
Hvis du medregner overstående udgifter til leasing af bilen, når du laver et budget, så vil du ikke opleve, at der pludseligt kommer uforudsete udgifter i løbet af din leasingperiode. Den eneste undtagelse er, hvis du kører over det aftalte kilometer tal, eller hvis du selv er skyld i en skade, som gør, at bilen skal repareres. I de tilfælde kan du blive pålagt en meromkostning.
Fordi du altid er sikker på, hvad du skal betale, er privatleasing især til dig, der værdsætter at have et overblik over, hvordan dine udgifter til bil vil se ud de næste år.
»En leasingbil er ikke nødvendigvis billigere, end hvis du køber selv. Kan man købe en bil billigere? Ja, nogle gange, hvis der er gode kampagnetilbud, så kan det godt være, at hvis man stiller det op i et excel-ark, så vil det være billigere at købe, men andre gange – hvis bilen står til normalpris – kan det være billigere at lease,« fortæller Ronni Nielsen.
»Økonomisk set er det ikke altid billigere at lease, men til gengæld handler leasing meget om, at det er nemt og bekvemt, trygt og sikkert. Du ved, hvad tingene koster, og hvis markedet flytter sig – hvis afgifterne på biler ændres igen – er det ikke dit problem. Så kan du bare stille bilen,« siger han.
Trygheden og bekvemmeligheden ved leasing tiltaler især de yngre mennesker i byerne, lyder det fra Ronni Nielsen.
»Ejerformen, hvor du bruger en bil, i stedet for at eje den, er i vækst. Det er især yngre mennesker i byerne, der tager det til sig, fordi det er nemt og bekvemt. Vi har en trend mod, at man i stedet for at eje sin bil har adgang til en bil eller er bruger af den – som for eksempel ved leasing,« fortæller han.
Ved aflevering af leasingbilen gennemgås den af en uvildig tredjepart.
Du betaler derefter for eventuelle ekstra kilometer i forhold til aftalen samt eventuelle skader ud over almindelig slitage, så foruden den månedlige ydelse og førstegangsbetalingen kan der altså komme en udgift i forbindelse med tilbageleveringen af leasingbilen.
Vi har også skrevet følgende artikler indenfor leasing: