Skip to main content

Video: Sådan foregår en vurdering af din bil, når du skal købe ny

Mærke, model og standen spiller ind på vurderingen af din nuværende bil, når du skal bytte bil. Se hvad der især bliver kigget på ved vurdering af din bil i denne video.

Skal du købe ny bil hos enten en forhandler eller en privat, er det muligt at lade din nuværende bil indgå som en del af handlen. Ja, du kan bruge den som en del af købet af en ny bil.

I det tilfælde vil det være en fordel, hvis du har en ide om, hvad vurderingen af din egen bils værdi er.

»Grundlæggende er det sådan, at du er interesseret i at få vurderet din bil dyrest muligt, mens modparten vil forsøge at vurdere den billigst muligt,« siger Civ Camilla Rønde, salgskonsulent, Renault/Dacia, hos Ejner Hessel i Albertslund og fortsætter:

»Det er altså en fordel for dig, hvis du har en formodning om, hvad du kan kræve for din brugte bil,« siger Civ Camilla Rønde.

Se, hvad der især bliver kigget på ved vurdering af din bil, i videoen herunder.

Mærke og stand

Bilen bliver først og fremmest vurderet ud fra mærke og model samt udstyrsniveau. Det er det, som danner grundlag for vurderingen.

Dernæst handler vurderingen om standen på din bil - hvor mange kilometer har den kørt, og hvordan er den blevet behandlet.

»Ved en byttebil kigger køberen på, hvor meget vedkommende kan give for din gamle bil, samtidig med at de skal kunne tjene på at sælge den videre,« siger Civ Camilla Rønde.

Hvilken bil taber mindst værdi?
Se vores oversigt over biler, der taber mindst værdi i artiklen her.

Hjælp på nettet

Ved et bytte skal du sørge for, at den reelle værdi på din gamle bil bliver noteret i aftalen. Ellers kan der opstå problemer, hvis handlen skal gå retur, for så kan du ikke dokumentere, hvad den reelle værdi var på din gamle bil.

»Mange sider på nettet og danske organisationer tilbyder dig hjælp til at værdisætte din bil, hvis du synes det er svært,« siger Civ Camilla Rønde.

Læs også:

Sådan foregår en vurdering af din bil, når du skal købe ny

Environment: Stage 🢒Country: Denmark 🢒Frontend Build: 20241125.1 Backend Build: 2.0.366