Guide: Hvornår skal du energirenovere?
Er du i tvivl om, hvorvidt din bolig kunne have glæde af en energirenovering, så læs med her, hvor vi gennemgår, hvornår det kan være en god idé at energirenovere boligen.
Energirenovering er forbedringer af din bolig, som mindsker dit energiforbrug. Alt fra efterisolering og udskiftning af vinduer til skift af varmekilde og investering i solenergi kan derfor gå ind under energirenovering.
Energirenovering kan ofte bedst betale sig, når den indgår i et renoveringsprojekt, så hvis du alligevel står over for at skifte taget, er det eksempelvis en god idé at efterisolere. Det vil sænke energiforbruget og forbedre indeklimaet, skriver Danskeboligarkitekter.dk.
Men hvad skal du kigge efter for at vide, om det er en god idé at energirenovere?
Hos SparEnergi.dk, som drives af Energistyrelsen, oplyser de, at hvis boligen er mere end 20 år gammel, kan det typisk betale sig at energirenovere. Generelt set er potentialet i en energirenovering større, jo ældre boligen er, og dette skyldes dels den teknologiske udvikling og kravene til isolering.
Mangler du et overblik over isoleringsmaterialer og hvad du bør bruge hvor? Læs denne artikel:
Hvilken isolering skal jeg vælge?
Det betyder dog ikke, at nyere boliger ikke kan have glæde af energirenovering, så læs med her, når vi gennemgår de områder af boligen, som du bør være opmærksom på.
Hvorfor energirenovere?
Hvor vigtigt er det at få skiftet vinduerne eller lagt nyt tag? Det kommer selvfølgelig an på din boligs tilstand, men en del af energiforbruget vil gå til spilde i din bolig, og derfor handler det om at minimere dette spild. Jo højere dit forbrug er, jo mere går det ud over din økonomi og ud over miljøet.
Når det er sagt, er der faktisk flere grunde til at energirenovere:
- Du får en mindre energiregning.
- Du får bedre komfort og indeklima.
- Dit klimaaftryk bliver mindre.
- Dit hus kan potentielt få et bedre energimærke, og det er penge værd.
Ifølge SparEnergi.dk kan din boligs værdi stige med omkring 50.000 kr. pr. 100 kvadratmeter for hvert trin i energimærket. Går din 130 kvadratmeter store bolig fra D til B i energimærkning, står du således til at forøge værdien af boligen med 130.000 kr.
Energirenovering - Hvor skal jeg starte?
Et godt sted at starte, hvis du er interesseret i at energirenovere, er energimærket. Det viser nemlig ikke kun detaljer om boligens nuværende energiforbrug, men fortæller også, hvad du kan gøre for at sænke energiforbruget.
Med udgangspunkt i energimærket kan du se, hvilke tiltag der er relevante for din bolig, og sammenholder du disse med, hvad der passer med dit økonomiske råderum, er du allerede godt på vej.
Hvis din bolig endnu ikke har et energimærke, kan du tjekke op på nogle af de almindeligt kendte problemområder.
De typiske energimæssige “syndere” er:
- Isoleringen i ydervægge, gulvet, taget og på loftet.
- Vinduer og døre, som er mere end 15 år gamle.
- Ineffektiv eller dyr varmekilde.
Derudover er der en række mindre tiltag, som ikke kræver store investeringer, men som mærkbart kan påvirke dit daglige energiforbrug. Dem vender vi tilbage til sidst i artiklen.
Er boligen efterisoleret?
En bolig af nyere dato vil typisk være velisoleret, men en bolig, der har mere end 20 år på bagen, kan have brug for efterisolering. Jo ældre boligen er, jo større er sandsynligheden typisk for, at den trænger til efterisolering ét eller flere steder, med mindre den har gennemgået en større renovering for nylig.
Det er vigtigt, når du tjekker isoleringen i boligen, at du er opmærksom på alle de flader, der vender mod kulde. Isolering er nemlig vigtigt, lige meget om det drejer sig om væggene, gulvet, loftet eller taget.
Hvor gamle er dine vinduer og døre?
Er der styr på isoleringen i boligen, vil den varmemæssige akilleshæl typisk være vinduerne. Vinduer kan virke som huller skåret ud af en velisoleret mur, og det kan koste dyrt på varmeregningen.
En tommelfingerregel lyder, at hvis dine vinduer er mere end 15 år gamle, er det formentlig tid til at skifte dem ud. Teknologien i vinduer udvikles ret hurtigt, og det betyder, det oftere kan betale sig at skifte dem ud. Selvom du har termoruder, kan det ofte være en god idé at skifte til energiruder.
Er du i tvivl om, hvad du får ud af at skifte vinduerne, så læs med her:
Energirenovering af vinduer: Bedre indeklima og mindre varmeforbrug
Når du kigger på vinduer, så se efter:
- Hvilken energirude, der passer til din bolig og økonomi.
- Hvilken karm vinduet har, for nogle produceres med isoleret karm.
- Hvilken kant vinduet har, for afstandsprofilen mellem glassene kan være af enten metal eller plastik, og her er plastik at foretrække, da det ikke overfører varme og kulde i samme grad som metal.
- Hvilken G-værdi ruden har. En høj G-værdi giver mere gratis solvarme til boligen.
Hvordan varmer du huset op?
Varmekilden har stor betydning for dit energiforbrug, men det er primært, hvis du har et oliefyr, du bør kigge på at skifte din varmekilde ud. Oliefyret er nemlig både en dyr opvarmningsform og noget af det, der belaster klimaet mest.
Har du et oliefyr, er det derfor en rigtig god idé at kigge på en udskiftning, og har du mulighed for at skifte til fjernvarme, er det både et forholdsvist billigt, effektivt og miljøvenligt alternativ. Ligger din bolig uden for et kollektivt forsyningsområde, finder du et par oplagte alternativer i enten en luft-til-vand varmepumpe eller et fyr til biobrændsel. Begge løsninger udnytter nemlig de eksisterende rør og radiatorer i boligen, og det gør konverteringen nemmere og billigere.
Hvis du savner indsigt i de forskellige varmekilder, så kan du blive klogere her:
Varmekilde: Hvilken skal jeg vælge?
Vælger du en varmepumpe, er det imidlertid særligt vigtigt, at din bolig er godt isoleret, da det ellers kan være svært at varme huset ordentligt op.
Hvis du foretrækker biobrændsel, som for eksempel et træpillefyr, er det vigtigt, at du sørger for, at brændslet kommer fra en bæredygtig kilde. Træpiller fås i mange afskygninger, men den bedste løsning er nogle, som er lavet af affaldstræ fra træindustrien. På den måde hjælper du med at undgå spild, og træpillerne er stort set CO2-neutrale, da træindustrien genplanter, hvad de fælder.
Bliv klogere på træpillerfyret og de miljømæssige overvejelser i denne artikel:
Træpillefyr - er det miljørigtig opvarmning?
En anden varmekilde, som kan være værd at kigge på, er elradiatorer, men her er situationen en lidt anden. Det kræver nemlig en udskiftning af rør og radiatorer at skifte til en anden varmekilde. Dertil kommer, at elektricitet i sig selv er en ret miljøvenlig varmekilde. Det er bare en ret dyr varmekilde, så for at mindske energiregningen kan du overveje at investere i solceller. Solceller producerer strøm i dagtimerne, også selvom det er gråvejr, og det kan reducere elregningen betragteligt.
Solceller repræsenterer en ret stor investering, så du skal have de langsynede briller på, når du regner gevinsten ud.
Herunder præsenterer vi en kort opsamling af, hvordan du bør forholde dig til din varmekilde:
- Oliefyr bør udskiftes.
- Elradiatorer kan suppleres med solceller eller skiftes ud.
- Naturgas er billigt, men kan udskiftes, hvis du vil væk fra brugen af fossile brændstoffer.
- Varmepumpe, både jordvarme og luft-til-vand, er en fin løsning, når blot din bolig er godt isoleret.
- Biobrændsel er en god og billig løsning. Så længe du bruger bæredygtigt brændsel, er det faktisk også en klimavenlig løsning.
- Fjernvarme giver ikke anledning til udskiftning.
Det med småt...
Herover har vi beskæftiget os med en række større tiltag og forbedringer af boligen. Der er imidlertid også en række mindre forbedringer, som kan gøre en forskel for energiregningen og klimaet.
Se bare her:
- Udskift ældre hårde hvidevare til nye med energimærkning A++ eller A+++.
- Hvis din varmtvandsbeholder er dårligt isoleret, er det en god idé at skifte den ud.
- Skift dit toilet ud til et vandbesparende toilet, der kun bruger tre til seks liter vand pr. skyl.
- Installer en vandsparer, som regulerer vandet til vandhanen og bruseren.
- Benyt en "siveslange" til at vande haven med i stedet for haveslange eller sprinkler.