En gæld, der virker uoverskuelig, og et drømmehus, der er blevet til et mareridt.

Det kan være resultatet, hvis ikke man gør sine økonomiske forberedelser ordentligt, inden man kaster sig ud på boligmarkedet.

Så du spørger sikkert dig selv: Hvor meget kan jeg købe hus for?

Selvom det som udgangspunkt er banken, der skal sørge for, at der ikke bliver lånt flere penge ud, end privatøkonomien kan holde til, er der nogle forholdsregler, du som kommende boligkøber kan gøre dig, så du undgår at sidde for hårdt i det.

Hvor meget koster det at flytte? Læs, om du har råd eller må vente lidt endnu herunder.
Læs artiklen: Hvor meget koster det egentlig at flytte?

Preben Merrild Angelo, der er direktør i ejendomsmæglerkæden Realmæglerne, har en række råd til, hvordan man undgår at sætte sin privatøkonomi under for stort et pres, når man skal investere i bolig, og samtidig finder ud af, hvor meget man kan låne til hus.

»Det vigtigste er, at man går ned i banken, og får lavet et budget. Det er vigtigt med tillid til ens fremtidige økonomi. Altså skal der laves et køberbudget med ens egen bank. Det er simpelthen råd nummer et,« siger han og fortsætter:

»Råd nummer to er at lade være med at gå ud og købe for dyrt, og hvis man gør, skal man i hvert fald være sikker på, at man kan afstå noget af det til udlejning, hvis huset er for stort. Det bedste råd her er at gå i banken og få køberrådgivning.«

Din bank kan nemlig ud fra din husstandsindkomst udregne, hvad du har råd til betale, pointerer Preben Merrild Angelo.

Video: Hvorfor skal du lægge et budget til flytning? Og hvordan gør du?
Se videoen om, hvorfor du skal lægge et budget

Køb af hus: Køberbudget, energirapport og tilstandsrapport

Der er desuden en række andre ting, du skal lægge mærke til, når du undersøger, hvad man kan købe hus for. Heriblandt driftsudgifterne, der har stor indflydelse på din økonomi.

»Hvilken energirapport er der på huset? Man skal inddrage energi-udgifterne til el, vand, varme i huset. De skal regnes ind i selve driften. Og så skal man også som den næste ting kigge på tilstandsrapporten, og være sikker på, at man har råd til at udbedre det, der hedder alvorlige skader,« siger Preben Merrild Angelo og opsummerer:

»Så sørg for et køberbudget, en energirapport på driften, og en tilstandsrapport på anlægsinvesteringen, så du har råd til at udbedre eventuelle alvorlige fejl.«

Mangler du penge til udbetalingen i forbindelse med dit huskøb?
Læs om dine muligheder for at låne til udbetalingen i denne artikel

En helt anden sag er, om man kan komme af med boligen igen. Derfor er det vigtigt at have beliggenhed for øje. Det kan være svært at spå om, hvor den bedste beliggenhed er, da danskerne i gennemsnit bor ti år i et hus, men:

»God beliggenhed i storbyerne, går man jo ikke fejl af. Lig tæt på infrastruktur, urbanstruktur og naturherlighed,« siger Preben Merrild Angelo.

Også i Boligøkonomisk Videnscenter mener man, at beliggenhed har væsentlig indflydelse på risikoen ved at købe bolig.

Ifølge Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter, er der som boligkøber nogle områder i Danmark, hvor man på kort sigt bør være mere nervøs for at købe bolig:

»På kort sigt skal man være nervøs inde i byerne. Der er ingen, der kan garantere, at der ikke kommer et prisfald på 10-15 procent lige pludselig,« siger han og fortsætter:

»Men på lang sigt er risikoen mindre, fordi byernes boligmarked er understøttet af nogle kraftige demografiske bevægelser, som vi ser i Danmark og resten af Europa. Når vi er ude i landdistrikterne, har vi ikke den samme demografiske bevægelse, og vi har ikke den samme udvikling i arbejdspladserne.«

Uden for byerne er det ikke sikkert, at ens bolig om ti år er steget i pris. Den kan være fulgt med inflationen, men ikke nødvendigvis mere end det.

Ifølge Curt Liliegreen er det derfor vigtigt, at man har det i baghovedet, når man går ud og køber bolig.

Kritisk selvindsigt: Hvad kan jeg købe hus for?

I Boligøkonomisk Videncenter mener man også, at danskerne burde have et andet syn på muligheden for at låne penge til ny bolig.

»Ikke mange tolker det, at få et nej i banken, som et godt råd, men opfatter banken som en modstander, og så prøver man at gå andre steder hen,« siger Curt Liliegreen.

Mangler du penge til dit de sidste dele af flytningen?
Se, hvor meget det koster til at låne til at flytte

Han mener, at danskerne ofte for enhver pris prøver at få et lån og købe drømmeboligen. I stedet burde man overveje, om et nej i banken ikke er et tegn på, at man har nogle grundlæggende økonomiske problemer, som man burde forholde sig til.

»Bør alle mennesker være boligejere? I Danmark er det lige under halvdelen af alle boliger, der er ejerboliger. Det kunne sagtens være, at man ville være lykkeligere, hvis man ikke sad i en ejerbolig,« siger han og fortsætter:

»Det giver en helt anden fleksibilitet at sidde i en lejebolig, hvis man skulle blive ramt af hændelser i livet - en eller anden form for krise.«

Ifølge Curt Liliegreen behøver Danmark ikke være et samfund domineret af ejerboliger - et såkaldt ownership society.

»Man bør nok være lidt mere sikker på sin fremtid, inden man kaster sig ud i det, der er den største investering i livet – nemlig købet af ejerbolig,« siger han og slår fast:

»Et kritisk blik er en vigtig ting.«