Hvis der mangler isolering i ydermurene, i gulvet eller på loftet, kan det først og fremmest mærkes på varmeregningen. Derudover kan det have negativ indflydelse på indeklimaet, som til tider kan føles køligt og potentielt fugtigt.

Derfor er det en god idé og måske en meningsfuld investering at efterisolere din bolig.

Hvor kan man efterisolere?

Læs også: Kan det betale sig at energirenovere kælderen?

I princippet er det hele klimaskærmen, altså alle de flader der vender udad, som kan efterisoleres, hvis det er nødvendigt.

De primære er:

• Hulmur i ydervægge
• Lofter
• Gulve

Derudover er der endnu et område, som kan have mærkbar indflydelse på varmeforbruget, men som ofte bliver overset. Det fortæller Martin Brink, der er indehaver og rådgiver hos Dansk Isolering.

»Rørisolering af installationer er et overset område, men der er faktisk noget at spare ved at pakke rørledninger ind, og så er det ikke voldsomt dyrt,« siger han.

Har du svært ved selv at finansiere boligforbedringer? Læs her, hvorfor det kan give mening at tage et lån:
5 grunde til det giver mening at tage et lån til energirenovering

I første omgang er det dog vigtigere at kigge på isolering af klimaskærmen, og i det næste vil vi derfor først se på nogle overordnede betragtninger om isolering og derefter behandle hulmursisolering og isolering af gulve og lofter hver for sig.

Efterisolering: Hvad skal jeg være opmærksom på?

Når du skal vælge isoleringsmateriale, skal du først og fremmest være opmærksom på, hvad du skal isolere. Der er nemlig markant forskel på de krav, hulmursisolering, isolering af gulve og af loftet stiller til isoleringen.

Overordnet skal isoleringen holde varmen inde, kulden ude og samtidig bidrage til brandsikkerheden i boligen. Hvilken løsning, der passer til de enkelte områder, kræver konkret viden om bygningen, byggematerialer, den forventede normaltemperatur og deraf følgende vanddamp i luften.

Der er med andre ord tale om en afgørelse, der kræver byggeteknisk viden og konkret indsigt i lokale forhold, og du gør derfor klogt i at søge professionel hjælp.

Hvilke typer isolering er der?

Når man kigger på isoleringsmaterialer til efterisolering, er der i virkeligheden kun tre muligheder, stenuld, glasuld og papiruld, og de to første er i realiteten lavet af det samme type materiale, nemlig mineraler.

»Stenuld er bare sten, der er varmet op og trukket ud som candyfloss, så det er i bund og grund et naturprodukt. Man tilsætter lidt kemi undervejs, men det er ganske lidt,« fortæller Martin Brink.

Glasuld er lavet på stort set samme måde, men med udgangspunkt i glas i stedet for sten.

Papiruld er lavet af træfibre, men det tilsættes i højere grad kemikalier for blandt andet at styre, hvor meget fugt der optages og for at øge brandsikkerheden.

Ifølge indehaveren af Dansk Isolering er der imidlertid ikke den store forskel i de primære værdier for isoleringsmaterialerne.

»Der er tilnærmelsesvis samme varmebesparelse og samme økonomi i de forskellige typer isolering, og derfor handler valget mere om, hvor damp- og brandsikkert materialet er,« siger Martin Brink.

Varmebesparelsen, og den deraf følgende udgiftsbesparelse, er afhængig af din varmekilde, dit varmebehov og andre lokale forhold. Vi kan derfor ikke præsenterer generelle tal for besparelsen. i stedet vil vi kigge på et eksempel, så du kan begynde at danne dig et indtryk af økonomien i efterisolering.

Er du træt af at betale for meget for at varme boligen op? Læs om udskiftning af varmekilde her:
Varmekilde: Hvilken skal jeg vælge?

I eksemplet tager vi udgangspunkt i et etplanshus på 130 m2, opført før 1977, hvor der kun er 50 mm isolering i bjælkelaget. Hos Dansk Isolering har de faste kvadratmeterpriser og tager vi udgangspunkt i 250 mm efterisolering af loftet, ligger den samlede pris på 18.200 kr.

Hos Isover, der producerer glasuld, viser deres beregner, hvor meget vi sparer afhængig af varmekilden.

Besparelse ved at efterisolere loftet:

• Elvarme: 7.284 kr. om året ved en gennemsnitlig elpris på 2 kr. pr. kWh.
• Oliefyr: 3.806 kr. om året ved en pris pr. m3 på 9,5 kr.
• Naturgasfyr: 2.367 kr. om året ved en gennemsnitlig pris pr. m3 på 6,5 kr.

Tilbagebetalingstiden på loftsisolering i det ovenstående eksempel ligger således mellem 2,5 og 7,7 år. Bemærk venligst endnu engang, at der er mange lokale forhold, der spiller ind på energibesparelsen i din bolig. Det er derfor en god idé at få din konkrete besparelse afklaret, inden du beslutter dig for at investere i efterisolering.

Har du fået lavet en energimærkning af din bolig, kan du i denne læse om potentialet i at efterisolere.

Hvilken isolering er mest klimavenlig?

Når man kigger på klimaaftrykket for isoleringsmaterialer, udleder stenuld og glasuld umiddelbart mere CO2 under produktionen, fordi det kræver meget energi at varme materialerne op til at kunne blive strukket til uld.

Til gengæld har stenuld og glasuld en længere levetid end papiruld. Dertil kommer, at glasuld er lavet af genbrugsglas, og at både stenuld og glasuld kan bruges igen. Genbrug er vigtigt for at holde klimaaftrykket nede i fremtiden og derved undgå, at ressourcerne går til spilde.

Er du interesseret i bæredygtigt bygger, kan du læse mere om det lige her:
På med arbejdshandskerne: Hvad er bæredygtigt byggeri og renovering?

Papiruld kræver ikke lige så meget energi at producere, men der tilsættes flere kemikalier under produktionen, og når først det er brugt i en bygning, kan det ikke genbruges. 

»Papiruld ender så at sige sine dage som isolering, mens mineralulden kan indgå i en kontinuerlig cyklus,« forklarer Martin Brink.

Hvilken type isolering, der er bedst for klimaet, kommer derfor lidt an på, hvad du fokuserer på.

Hulmursisolering

For nogle år siden var der problemer med, at nogle typer isolering til hulmure var af dårlig kvalitet, men ifølge Dansk Isolering er der blevet ryddet kraftigt op siden.

»I dag afhænger kvaliteten af hulmursisolering mere af den håndværker, der udfører opgaven, end det produkt, han fylder i muren,« siger indehaver Martin Brink.

Produktionen af isoleringsmaterialet er i dag så systematiseret og kontrolleret gennem CE-mærker, at man altså ikke behøver være bange for at få et dårligt produkt.

Generelt skal man være opmærksom på, hvor tykke murene er, og altså hvor stort et hulrum der skal fyldes ud med isolering, og her er der nogle tendenser i forhold til byggeåret, eller byggeperioden, om man vil.

»De gamle huse har typisk den samme tykkelse, men i huse fra 60’erne og 70’erne kan der godt være forskel på, hvor tykke murene er,« fortæller Martin Brink.

Loftisolering

Når du kigger på isolering af lofter, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om materialet er godkendt til lofter. Det er nemlig ikke alle typer, der er, og de ikke godkendte produkter kan ifølge Dansk Isolering indeholde ret meget kemi.

Dernæst skal du forholde dig til, hvor meget du kan isolere loftet, uden der opbygges kondens. For meget kondens kan lede til fugtproblemer, og den slags er svær at komme af med igen.

Brandsikkerheden er endnu et stort område, når loftet skal isoleres, fortæller Martin Brink.

»Man skal kigge godt på brandklassen af den type isolering, man ønsker at bruge. Jo højere klassificering, jo mere brandsikkert er materialet,« siger han.

Der er et internationalt klassificeringssystem, hvor stenuld og glasuld ligger i kategori a og b, mens papiruld ligger noget længere nede på listen.

»Stenuld og glasuld er jo i bund og grund lavet af mineraler og derfor i udgangspunktet meget brandsikre, mens papiruld skal sikres ved brug af kemikalier,« fortæller indehaveren af Dansk Isolering.

Omvendt kan papiruld hjælpe med at optage fugt fra luften, så det er en kompliceret afvejning, der afgør, hvilken isoleringstype der passer bedst til dit behov.

Efterisolering af gulve

Selvom det er en generel anbefaling at søge professionel hjælp til efterisolering, er det særligt vigtigt, når det gælder gulve.

»Gulve bør man ikke selv gå i gang med, for der er markant stor forskel på, hvilken isoleringstype man skal vælge afhængigt af jordbunden,« fortæller Martin Brink.

Årsagen er, at fugt og kulde bindes forskelligt i jordbunden, som skifter afhængigt af, hvor i landet du befinder dig.

Danmark er i realiteten delt med to forskellige typer jordbund siden sidste istid, og det betyder, at ovre vest for den jyske højderyg har de primært kalkjord, mens der i resten af landet er muld- og lerjord.

»Og derfor skal man være super påpasselig med valget af isolering til gulvet, fordi man kan risikere at lave en fugtskade, og sådan én er svær at “bakke ud af”, som vi plejer at sige,« forklarer indehaveren af Dansk Isolering.

Vælg en leverandør med “bredde”

Hvis du rådfører dig hos en professionel, er det en god idé at lægge mærke til, hvilke typer isoleringsmaterialer de reklamerer med at benytte. Der er nemlig en tendens til, at hvis de eksempelvis kun benytter stenuld, vil de så sige, at stenuld altid er bedst. 

»Der findes stort set ikke uvildig rådgivning på det her område længere, men det, du kan gøre, er at benytte en aktør med en bred berøringsflade, som altså benytter flere forskellige typer isolering,« siger martin Brink.

På den måde sikrer du dig, at aktøren ikke har andre incitamenter for at vælge den ene type isolering frem for den anden ud over, hvad der er bedst til formålet.