Skip to main content

Lån til boligforbedring: Så nemt kan du finde den bedste rente

Er det vigtigt for dig at finde en lav rente på dit lån til boligforbedringer, er internettet dit bedste våben. Men renten fortæller ikke alt om dit lån.

Vil du optage et privatlån til forbedringer af din bolig, og er det vigtigt for dig, at renten på lånet er så lav som muligt, så læs med her. Men husk på, at renten i sig selv ikke fortæller, om dit lån er billigt.

Hvad er en god rente?

Når du skal optage et lån til boligforbedringer, er du helt sikkert interesseret i at finde en god rente til dit privatlån. Men du skal være klar over, at det er svært at konkretisere, hvornår en rente er god.

»Hvad en god rente er, er svært at svare på. Det er meget individuelt. Bankerne opererer med nogle rentespænd, og det gør bankerne, fordi kunder, der har en meget lav kreditrisiko, kan få lavere renter end dem, der har en høj kreditrisiko,« fortæller Jesper Schou-Nielsen.

Overordnet set handler det altså om, at bankerne vurderer din økonomi for at sikre sig, at de kan få deres penge tilbage. Vurderer banken, at du har gode muligheder for at betale de penge tilbage, som du har lånt af dem, vil du formentlig få en lavere rente, end hvis de vurderer, at du statistisk set kan få udfordringer med at betale tilbage.

Der er 5 fejl, du absolut ikke må begå, når du taget et lån boligforbedringer. 
Se dem her: Disse 5 fejl må du bare ikke begå, når du tager et lån

»Renten er bankens præmie for at låne dig penge. Banken låner dig penge med forventningen om at få pengene tilbage. Jo større sandsynligheden er for, at banken får pengene tilbage, jo mindre kræver banken i præmie – altså rente,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Han kan ikke give en objektiv procentsats, som udgør en grænse for, hvornår en rente er god, men selv arbejder han inden for et spænd på mellem 5 og 15 procent.

»Alt over 20-25 procent i rente på et lån til boligforbedringer, vil jeg betragte som en høj rente. Hvis du bliver tilbudt renter på langt over 20 procent, skal du virkelig overveje, om det er en god idé, for så har der siddet dygtige mennesker og gennemgået din økonomi og er kommet frem til, at det er marginalt, om de får de penge tilbage. Derfor skal de have en stor præmie for den risiko,« siger Jesper Schou-Nielsen. 

Variabel rente på lån til boligforbedringer

Som udgangspunkt skal du regne med, at et privatlån til eksempelvis boligforbedringer vil være bundet op på en variabel rente.

Konsekvensen er, at du ikke kan være sikker på, hvad du skal betale i renter i løbet af lånets løbetid, for ændrer markedsrenten sig, vil renten på dit privatlån også ændre sig.

Optager du eksempelvis et lån til køb af en bolig over 30 år, vil du kunne låne med fast rente, så du ved, hvad du skal betale gennem hele lånets løbetid.

Hvad kan du få af tilskud og fradrag til boligforbedringer?
Se listen over tilskud og fradrag til forbedringer af boligen

Den mulighed har du ikke ved et privatlån til boligforbedringer, men det er faktisk kun til din fordel.

Det fortæller Jesper Schou-Nielsen, som er privatlånsansvarlig hos Santander.

»På et privatlån til boligforbedringer med en overskuelig løbetid vil det give mening at tage variabel rente. I et realkreditlån på adskillige millioner kroner over 30 år er det en anden snak – der kan ske meget på de år, og i den situation kan man tale om, hvorvidt man har temperament til fast eller variabel rente. Ved et privatlån med en løbetid på 5-7 år med en månedlig ydelse på et par tusinde kroner er der en grænse for, hvor galt det kan gå,« fortæller han.

Lån til hvad du vil

Hvis din plan er at foretage forbedringer på din bolig, er det for bankens vedkommende ligegyldigt, om du tager et privatlån til et nyt køkken, badeværelse eller noget andet.

Læs, hvor meget din bolig kan stige i værdi som følge af energirenovering. 

Det vil ikke påvirke dine renter i hverken den ene eller anden retning, at du vil låne til forbedringer af boligen.

»Det er kun de traditionelle banker, hvor du sidder ansigt til ansigt med en bankrådgiver, som vil have en holdning til, hvad du bruger de lånte penge til. Alle online-banker går meget op i, at du ikke låner penge til terror-finansiering eller ulovlige formål, men derudover er du sådan set velkommen til at bruge penge på, hvad du har lyst til,« siger Jesper Schou-Nielsen og fortsætter:

»Hvis du søger om et privatlån online, vil det typisk ikke forbedre din kreditvurdering – og dermed mulighed for lavere renter – at du oplyser, at du skal låne pengene til forbedringer på din bolig i stedet for til en campingvogn eller et bryllup, selv om det kan være, at boligen bliver mere værd efter forbedringen,« siger han.

Ved et lån til boligforbedringer, giver det ikke mening at tale om udbetaling.

Hvad er forskellen på solceller og solfanger?
Læs, hvad du skal vælge i denne artikel

Renten er én ting, men der kan være adskillige andre omkostninger. Derfor skal man forholde sig til, hvad ÅOP’en er på det lån, man skal tage.

Jesper Schou-Nielsen, privatlånsansvarlig

Det skyldes, at banken ikke tager pant i noget – ligesom de eksempelvis gør ved lån til en bil.

Hvis du vil have et lån til en boligforbedring, hvor renten påvirkes af værdiforøgelsen af det, der skal laves, skal du lave et byggelån i en bank.

»Det er en helt anden historie, for der kommer nogle ud og vurderer værdien af det stykke arbejde, du får lavet. Det er en helt anden kaliber af lån,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Stort eller småt beløb

Et andet element, som kan påvirke, hvilken rente du får på lån til boligforbedring, er størrelsen på lånebeløbet.

Eksempelvis vil du i nogle banker få en højere rente på små lånebeløb end på store lånebeløb.

Andre banker arbejder også med, at låner kunder mere end eksempelvis 200.000 kroner, får de den samme rente uanset kreditvurdering.

»I det scenarie skal du dog tænke dig om, så du ikke pludselig har lånt dobbelt så meget, som du skulle bruge, for så ender det ikke nødvendigvis som en god forretning,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Gør det selv: Hvilke boligforbedringer kan du selv lave?
Se listen over boligforbedringer, du selv kan føre ud i livet

Renten fortæller ikke alt

Når du sidder og kigger på en rente, som ser indbydende lav ud, er det vigtigt, at du husker, at renten i sig selv ikke fortæller, om et lån er dyrt eller billigt.

En lav rente kan dække over høje gebyrer hver måned, store stiftelsesomkostninger eller lignende, og så kan det, der ligner det bedste lån til boligforbedringer, pludselig blive dyrt i sidste ende.

Derfor er det bedste redskab, du kan benytte dig af til at finde ud af, om et privatlån er billigt eller dyrt, den såkaldte ÅOP.

ÅOP fortæller dig, hvad det årligt koster dig at have lånet som en procentdel af det samlede lånebeløb.

»Sæt dig ind i, hvor du kan få lånet til boligforbedringer til den bedste pris, og husk at kigge på lånets reelle omkostninger. Renten er én ting, men der kan være adskillige andre omkostninger. Derfor skal man forholde sig til, hvad ÅOP’en er på det privatlån, man skal tage,« Jesper Schou-Nielsen.

Environment: Stage 🢒Country: Denmark 🢒Frontend Build: 20241125.1 Backend Build: 2.0.366