Skip to main content

Lån til en flytning: Giver det mening for dig?

Hvad skal man overveje, inden man skriver under på et lån til en flytning, og kan det overhovedet give mening med et lån? Få svaret her i artiklen.

Det kan måske virke lidt underligt at tage et lån til en begivenhed, som for de flestes vedkommende er overstået på få dage. En flytning kan imidlertid være en "stor mundfuld", og at betale sig fra at komme ordentligt på plads i sit nye hjem, kan vise sig at være alle pengene værd.

»At betale af på en ferierejse i flere år kan måske godt være lidt surt, men at betale af på en flytning er jo en del af noget, som man bor i og sidder i over længere tid. I det perspektiv kan det måske bedre accepteres, at man betaler på nogle flytte- og istandsættelsesomkostninger i længere tid, fordi varen ikke er "brugt". Man bor i boligen, og det giver en herlighedsværdi,« siger Jesper Schou-Nielsen, privatlånsansvarlig i Santander Consumer Bank. 

Hvis du overvejer at optage et lån for at finansiere din flytning, kan du her i artiklen blive klogere på de overvejelser, du bør gøre. 

Bør du flytte eller bygge til? 
Få eksperten råd til, hvordan du finder ud af den bedste løsning for dig

Først og fremmest skal du tage stilling til det, som Jesper Schou-Nielsen fremhæver i citatet ovenfor. Hvad vil flytningen og resultatet af den være værd for dig? 

Han ser ikke umiddelbart, at der skulle være noget, man bør tænke anderledes ved et lån til en flytning kontra et lån til så meget andet. 

»Man bør gøre sig nogle standardovervejelser. Kan jeg få en fornuftig rente? Kan jeg stole på låneudbyderen?. Sørg for at kigge på ÅOP'en, som er den årlige omkostning i procent, og begrebet fortæller dig, hvad det koster dig årligt at have lånet udtrykt som en procentdel af det samlede lånebeløb,« lyder det fra Jesper Schou-Nielsen. 

Hvilke standardovervejelser det desuden drejer sig om, og hvordan du finder et godt lån, kan du læse om her og her

Hvis du beslutter dig for gerne at ville låne til en flytning, skal du tage stilling til, om du vil have en lavere månedlig ydelse, men samlet set større udgifter, eller en periode med højere månedlig ydelse, men alt i alt lavere udgifter?

Længere tid lig med dyrere lån

Når der skal købes en bolig, vil langt de fleste også i samme ombæring optage et realkreditlån. Du kan overveje at låne, så der er plads til flytteudgifterne, men du skal vide, hvilke konsekvenser det vil have. 

»Man kan være tillokket til at tænke det ind i sit realkreditlån, men man skal huske, at hvis man låner 100.000 kroner til en flytning over sin realkredit, så vil det over 30 år blive dyrere trods lavere rente, frem for hvis man låner hos et finansieringsselskab og betaler det hurtigere tilbage,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Han anbefaler, at man som minimum sætter sig ind i de reelle omkostninger ved at låne til sine flytteudgifter, så man er sikker på, hvor og hvordan det er billigst at låne. 


»Hvis du vil låne 100.000 kroner over 10 år på et forbrugslån, så har det måske kostet dig 150.000 kroner alt i alt, men hvis du har lånt 100.000 kroner ekstra på dit realkreditlån over 30 år, så kan det godt være, at renten er lavere, men de samlede omkostninger, som du ender med at betale tilbage, kan sagtens være højere. Det skal man i hvert fald undersøge, inden man automatisk tager den via realkreditlånet,« understreger han. 

Hvornår kan det betale sig at leje et flyttefirma?
Vi stiller skarpt på problemstillingen her

Forøge værdien

Ved et lån til en flytning understreger den privatlånsansvarlige, at lånet kan være med til at skabe en højere værdi – både i forhold til at bo der, men også i forhold til selve værdien – hvis nogle af pengene går til istandsættelse. 

»Man skal undersøge, hvad der er af payback på forskellige former for istandsættelse. Hvis man sætter et nyt køkken i, inden man flytter ind, så kan man jo forøge boligens værdi,« siger Jesper Schou-Nielsen. 

Hvilke boligforbedringer, som er de bedste, og som potentielt øger din boligs værdi mest, har vi heldigvis undersøgt for dig, så skynd dig herind, hvor du får svaret

Vi har skrevet meget indhold ang. gode råd og information omkring flytning:

Environment: Stage 🢒Country: Denmark 🢒Frontend Build: 20241125.1 Backend Build: 2.0.366