Santanders Bådkøbsguide guider dig til et godt bådkøb gennem en serie af artikler, som indeholder al den information, du har brug for. I de andre artikler kan du læse om:

• Sådan vælger du den rigtige båd
• Sådan køber du båd privat
• Sådan køber du båd hos en forhandler

Danmark har ifølge Geodatastyrelsen 8.754 kilometer kystlinje, og ingen dansker har mere end 52 kilometer til havet. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at vi søger mod havet i vores fritid, for det ligger jo “lige dér”.

Det er nemt at forestille sig at vugge derudaf med vinden i håret på en lun forårsdag sammen med gode venner eller familie, og måske lægge til i en havn for at spise frokost, inden turen går hjemad. Nogle gange er der ikke langt fra tanke til handling, men før du suser ud og køber en båd, er der nogle regler og råd, du bør være opmærksom på.

Derfor har vi allieret os med Kasper Wedersøe, der er medlem af teknisk udvalg hos Dansk Sejlunion, bådekspert og medindehaver af Danish Marine Design / Baadtjek.dk. Med hans hjælp kan du blive klogere på dét at have båd, før du gældsætter dig eller brænder opsparingen af.

Det skal du vide, før du køber båd

Ifølge bådeksperten skal du overordnet set vide følgende, før du køber båd:

• Om du må sejle båden.
• Hvor du vil gøre af båden.
• Hvilke udgifter, der følger med båden.

Og så gør det heller ikke noget, at du sætter dig ind i, hvad det betyder at være “sejler”, men det vender vi tilbage til.

Hvad vil du med en båd?

Er du hooked på idéen om en båd, bør du imidlertid begynde med at kigge lidt indad og forholde dig til dine egne forventninger.

»Du skal først og fremmest gøre dig klart, hvad du vil bruge båden til. De fleste ved som udgangspunkt, om de vil have en sejlbåd eller motorbåd, men man skal være ærlig overfor sig selv i forhold til, hvad man tænker at bruge den til - er det rent tursejlads eller også kapsejlads for eksempel,« siger Kasper Wedersøe.

Bådens type, størrelse og fart har indflydelse på, hvilke regler du skal kende, når du sejler. Det handler næste afsnit om.

Læs også: Sådan finansierer du sejlerdrømmen

Må du sejle en båd?

Det er nok noget af det vigtigste at få styr på, hvis du overvejer at købe en båd - må du overhovedet sejle den? Det korte svar er: ja, hvis båden er lille og langsom.

Reglerne varierer lidt afhængig af, om du vil sejle en motorbåd eller en sejlbåd, men hovedreglen er, at selvom du aldrig har haft båd eller modtaget nogen form for undervisning, må du faktisk gerne sejle en båd.

Dette gælder dog kun mindre både, hvor skroget er under 15 meter i længden, og der ikke er tale om en speedbåd. En speedbåd kræver nemlig som minimum et speedbådsbevis for at sejle den. Hvornår, en motorbåd bliver en speedbåd, afhænger af forholdet mellem bådens længde og motorens kraft, men hvis vi er ude i, at stævnen er v-formet og løfter sig under sejladsen, så kan du godt regne med, du har fat i en speedbåd.

For et mere præcist svar, kan du benytte en beregner hos Dansk Sejlunion, hvor du indtaster bådens længde og motoreffekt, og får så at vide, om du skal bruge et speedbådsbevis for at sejle båden.

I praksis betyder reglerne, at du ofte skal have et speedbådsbevis, fortæller Kasper Wedersøe.

»Hvis det er en motorbåd, skal den ikke være særligt stor, før det kræver et speedbådsbevis at sejle den, men dét bevis er jo nærmest sejlernes “knallertkørekort”.Vi anbefaler altid et duelighedsbevis i stedet,« siger han.

Speedbådsbeviset giver dig et grundlæggende kendskab til bådens konstruktion og funktioner, samt udrustning. Du får samtidig en indføring i sikkerheden og i at sejle korrekt.

Duelighedsbeviset går væsentligt mere i dybden og giver dig kompetencer til at styre de fleste fritidsfartøjer, og du kan med dét i hånden også føre speedbåd.

Noget af det, der adskiller duelighedsbeviset fra speedbådsbeviset, er det sikkerhedsmæssige, som fylder meget mere i duelighedsbeviset. Du skal bestå en teoretisk prøve, som kræver kendskab til blandt andet søvejsregler og navigation, samt en praktisk prøve på havet, som indbefatter en “mand-over-bord” manøvre.

Hvis du tager duelighedsprøven i en sejlbåd, skal du desuden vise, at du kan sejle båden i forskellige vindretninger.

Det virker måske besværligt, hvis du gerne hurtigt vil ud på søen, men ud over at du selv vil have glæde af beviset, kan du være sikker på, at dine passagerer og ikke mindst alle de andre sejlere på vandet, vil være glade for, at du har den nødvendige viden om båden, forholdene, sikkerheden på søen og de “trafikregler”, der gælder.

Derfor gælder det som en generel anbefaling, at du tager duelighedsbeviset uanset, om du vil anskaffe en sejlbåd eller motorbåd.

Må du sejle en større båd?

Hvis du har set dig lun på en båd, der er 15 meter lang eller derover, så er det et krav, du har en uddannelse, og duelighedsbeviset er ikke nok.

»Det kræver en yachtskipperuddannelse at sejle en båd på over 15 meter, og derfra er det et spørgsmål om, hvor du forventer at sejle, om du skal have yachtskipper af 3. eller 1. grad,« fortæller Kasper Wedersøe.

Som yachtskipper af 3. grad må du sejle en båd på op til 24 meter i Østersøen, Nordsøen, omkring Færøerne, Norge og de Britiske øer samt langs Grønlands kyster.

»Skal du ud forbi England, kræver det til gengæld, at du bliver yachtskipper af 1. grad,« siger bådeksperten.

Hvor vil du gøre af båden?

Inden du lader drømmene om sejlerlivet løbe af med dig, så overvej lige, hvor du vil gøre af båden, når du har købt den.

I modsætning til en bil, som du kan parkere i indkørslen, på vejen eller et sted i området, er det de færreste, der har plads til en båd hjemme. Det er heller ikke så praktisk at skulle have den i vandet, hver gang du vil sejle.

De fleste køber derfor en havneplads i en lystbådehavn, men der kan godt være rift om pladserne. Derfor skal du måske indstille dig på at skulle køre lidt, for at finde plads til din båd.

I perioder, hvor både er meget populære, kan det være rigtig svært, eller ligefrem umuligt, at finde en fast plads til din båd, og som alternativ kan du overveje at betale dagsleje på havnen. Ud over de faste pladser er der nemlig nogle pladser, som bliver lejet ud på dagsbasis.

»Man skal gøre sig klart, om man kan og vil betale dagsleje. Havnene kan godt have en rabatordning, hvis man ligger der i længere tid, men det gælder ikke alle steder, så du bør overveje, om du overhovedet har råd til en havneplads,« siger Kasper Wedersøe.

Har du råd til en båd?

Der følger en del udgifter med det at have og sejle en båd. Hvad enten du sejler motorbåd eller sejlbåd, er der driftsomkostninger og udgifter til vedligeholdelse, som du bør have med, når du lægger budgettet for båden.

Ud over selve købet af båden, skal du, som nævnt, have en plads til båden. Den skal endvidere op af vandet en gang imellem, tilses, repareres, vedligeholdes, males, og det koster alt sammen.

»Tommelfingerreglen lyder, at du i snit skal regne med at bruge ca. 10% af købsprisen i driftsomkostninger hvert år. Det lyder måske højt, men når jeg selv regner efter, passer det ret godt,« fortæller bådeksperten Kasper Wedersøe.

En meget billig båd vil formentlig koste mere end 10% i drift og vedligehold og omvendt vil en ny, dyr båd formentlig ligge lavere de første år, men regner du med de 10%, rammer du altså ikke helt galt.

Det betyder, at hvis du har købt en båd til over 200.000 kr., så skal du regne med over 20.000 kr. til drift og vedligehold om året i gennemsnit.

Det er måske nemmere at forstå ved en motorbåd, som uanset vejr og vind, og hvor du sejler hen, bruger brændstof, mens sejlbåden kommer gratis frem, når vinden blæser.

Det er imidlertid kun den halve sandhed.

»Sejlere ynder at beskrive det at sejle for sejl, som den dyreste måde at komme gratis frem, og det er ikke helt forkert,« siger Kasper Wedersøe.

Årsagen ligger blandt andet netop i sejlene, som er uhyre dyre at skifte ud og kræver løbende vedligeholdelse.

Derudover skal du vide, at det er ret dyrt at forsikre en båd. Ikke mindst, fordi der bliver lagt en obligatorisk statsafgift oveni selve præmien.

»Priserne på en bådforsikring kan svinge meget fra selskab til selskab, men ud over forsikringspræmien bliver der lagt 1 pct. oveni i statsafgift. Sejlere kalder det ofte en “misundelsesafgift”,« siger Kasper Wedersøe.

Afgiften bliver betalt hver gang, du betaler din forsikringspræmie.

Der er med andre ord mange medfølgende omkostninger ved at have båd, og derfor er det en god idé at lave et detaljeret budget, før du køber en båd, så du ved, du har råd til at have den.

»Sejlere er meget socialt anlagte«

Måske har du allerede lagt mærke til det ved blot at besøge en lystbådehavn, men sejlere er et socialt og venligt folk. Går du en tur og kigger på både, vil du blive mødt af smil, nik og “hej” fra sejlere, som er i gang med at klargøre deres båd, er ved at stævne ud, eller som sidder og hygger på dækket.

»Sejlere er meget socialt anlagte. Alle hjælper hinanden, når man har brug for det eller er i knibe. Hvis man spørger en sejler om noget teknisk, og han ikke vil hjælpe, så er det fordi, han ikke selv ved det,« siger bådeksperten og griner.

Hvis nogen for eksempel går fra deres båd uden at få orden på sejlet, og det blæser op, mens de er væk, hjælper de andre sejlere i havnen med at få styr på udstyret, så det ikke går i stykker eller laver skader på andre både. Den slags er en selvfølge.

Uanset om du er en erfaren sejler eller kun lige er begyndt, er der altså masser af hjælp at hente i lystbådehavnen, hvis du er i tvivl om noget teknisk, har brug for hjælp til motoren, eller savner inspiration til næste destination, og så er der selvfølgelig altid hjælp at hente i sejlklubberne.

Du kan finde en sejlklub nær dig på et interaktivt Danmarkskort på Dansk Sejlunions hjemmeside her.

Ude på søen sætter sejlere sågar livet på spil for at redde andre i havsnød. Det er en del af at være sejler, fortæller Kasper Wedersøe.

»Man har respekt for hinanden. En sejler i en stor, dyr båd ser ikke ned på en sejler i en mindre og slidt båd, for vi er alle sejlere. Der kan være lidt sjov mellem folk i sejlbåd og motorbåde, men respekten er der stadig,« siger han.

Når du køber en båd og sejler rundt i danske eller udenlandske farvande, er du altså en del af et fællesskab, som bidrager med gode oplevelser og hjælp, hvis du beder om det.